Søg
Close this search box.

Guide: De fem bedste studiecaféer i Aarhus

Trænger du til at skifte spisebordet eller sofaen hjemme i lejligheden, ud med et nyt sted til studiearbejdet og eksamenslæsningen?

Aarhus er en studieby og derfor er der også masser af gode caféer i byen, hvor du og din studiegruppe kan kæmpe jer gennem de mange siders pensum og eksamener.

Vi har lavet en guide til hvad vi mener er de fem bedste studiecaféer i Aarhus, hvor du bl.a. kan kombinere læsningen med en god kop kaffe, uden at det sprænger budgettet.

Læs også: Guide til de fem bedste frisører i Aarhus

LYNfabrikken Vestergade 49b

I en baggård til Vestergade ligger LYNfabrikken, der har lokaler i en gammel fabriksbygning. LYNfabrikken byder bl.a. på mødelokaler og kontorfælleskaber, men du vil højest sandsynligt fortsætte op ad trappen til den øverste etage. Her ligger LYNfabrikkens kaffe- og vinbar, som er en af de mest populære studiecaféer i Aarhus.

Her kan du sidde alene, eller med studiegruppen, ved caféens langborde i fællesskab med en masse andre studerende. Foruden deres kaffe – som jeg selv synes er rigtig god – kan du bestille morgenmad og frokost til meget overkommelige priser.

Et godt tip: Prøv deres brunch, og hvis vejret er godt, kan du tage den med op på deres rooftop.

Hvis du leder efter en Insta-venlig studiecafé, med et godt fællesskab og en god stemning, er LYNfabrikken et rigtig godt bud. De har desuden et podcaststudie, som du kan leje i mindst to timer for 200kr.

Da det er et meget populært sted, kan der være en del støj, men det er jo også bare fordi at folk hygger sig, og min oplevelse er at rigtig mange alligevel sidder med høretelefoner. Jeg vil også nævne, at det kan være en god ide at tage derned i god tid – i hvert fald hvis I er flere. Så er der en bedre chance for at der er plads til jer.

Læs mere om LYNfabrikken her.

Løve’s bog og vincafé Nørregade 32

På den travle Nørregade, centralt i Aarhus, ligger Løve´s bog og vincafé, som i flere år har været et populært studiested for studerende. Det er både en boghandel og en vincafé – og så er der en masse livearrangementer, bl.a. i form af foredrag, litteraturoplæsninger og poesievents.

Men kombinationen af god stemning og den hyggelige, varme indretning gør det også til et oplagt sted at studere. Menukortet byder både på morgenmad, frokost og aftensmad – du kan for eksempel købe hjemmelavet brød med en valgfri kop kaffe til 60kr.

Læs mere om Løve´s bog og vincafé her.

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2

Dokk1 er måske det sted i Aarhus, der, med sin placering ved Aarhus havn, har den bedste udsigt til eksamenslæsningen og studiearbejdet. DOKK1 huser både byens hovedbibliotek og Borgerservice, og så sender DR Sporten desuden fra deres tv-studie i Dokk1.

Det gode ved Dokk1 er at det også er indrettet med fokus på studerende. Derfor er der en masse studiepladser i biblioteksområdet, som er tiltænkt at studerende kan arbejde i fællesskab med andre, under semirolige omgivelser.

Det er også muligt at booke mødelokaler, og hvis du kommer i god tid – eller hvis du er heldig – kan sætte dig i en af deres lænestole, langs de store panoramavinduer.

En anden fordel ved Dokk1, er at du kan medbringe din egen madpakke, fremfor at bruge dit sparsomme budget på endnu en avokadomad. Men det altså også muligt at købe mad og drikkevarer i deres café, som desuden har et højt fokus på økologi og bæredygtighed.

Læs mere om Dokk1 her.

Domen Pier 2 på Aarhus Ø

Domen er et sted som jeg desværre først opdagede i de sidste måneder af min uddannelse. Det er en skam, for det er et virkelig hyggeligt og oplagt sted at klare dagens studiearbejde.

Der er altid dejlig varmt, for Domen er bogstaveligt talt et drivhus, hvor der er café, bar, kontorpladser og en scene. Du sidder omringet af grønne planter, og så har Domen et højt fokus på bæredygtighed og økologi.

Okay, jeg kom til at skrive i min anbefaling af Dokk1, at det måske er det sted i Aarhus, med den bedste udsigt til studiearbejdet. Domen har muligvis en bedre udsigt – de ligger i hvert fald begge i havnekanten…

Læs mere om Domen her.

PV Rosensgade 21

PV laver kaffe og cocktails, og så ligger det centralt i latinerkvarteret. Så hvis du har lyst til en cocktail til studiearbejdet, er PV et oplagt sted. Ellers kan du købe et kaffekort til kun 129 kr., hvilket giver dig ubegrænset kaffe i en måned. Her er der altså mange penge at spare på baristakaffebudgettet, og hvis du tager derned sammen med en fra studiegruppen, får de 50 procent på kaffe, the og kakao.

PV er et virkelig hyggeligt sted og selvom at det også er en cocktailbar, er det et rigtig godt bud, hvis du leder efter et nyt, fast studiested, centralt i byen, med baristakaffe til billige penge.

Læs mere om PV her.

Tilbud i Aarhus

1
Fantastisk grill tallerken med kebab
Se tilbud
LanghoffogJuul
Social Dining Sæsonmenu hos Langhoff & Juul
Se tilbud
Kolo
Gå All-in på Kolo
Se tilbud

I samme kategori

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Mikkeller, Aarhus. Bingo
Italienske restauranter aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Italienske restauranter aarhus
Frisør Aarhus
Juliette-brunch-1

Forsiden netop nu

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Mikkeller, Aarhus. Bingo
Italienske restauranter aarhus
Teatret Svalegangen
Front Sushi i Aarhus
Det sker marts
Udvalgt billede

Mest læste

Det sker i Aarhus

Teatret Svalegangen
Det sker marts
Udvalgt billede
Street food aarhus (3)

Mad og drikke

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Italienske restauranter aarhus
Front Sushi i Aarhus

Kultur og musik

Teatret Svalegangen
minigolf i aarhus
No regrets
Keramik_Clubcurious_Aarhus_Frontl-berne

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.