Fællesspisning hos DGI Huset: God mad og hyggeligt selskab
Artiklen er skrevet i samarbejde med DGI Huset.
Oplev fællesspisning hos DGI Huset og nyd lækker mad i hyggelige omgivelser sammen med venner, familie og nye bekendtskaber.

Er du på udkig efter en aften med lækker mad og hyggeligt selskab? Så er DGI Huset vært for en ny tradition – fællesspisning – hver torsdag fra klokken 18.00 til 19.30.
Fællesspisning er den perfekte mulighed for at nyde god mad sammen med venner, familie og nye bekendtskaber, og til en rigtig god pris.
Du skal tilmelde dig online senest klokken 14.00 på dagen for at sikre dig en af de 100 tilgængelige pladser. Menuen offentliggøres 24 timer før, så du kan se, om det er noget, der falder i din smag, og prisen for at deltage er kun 120 kroner.
Et sundt og varieret måltid i Lokomotivhallen

Fællesspisning er en simpel idé, der giver dig mulighed for at skippe madlavningen, men stadig få et sundt og lækkert måltid til hele familien. Menuen indeholder altid en kombination af kød eller fisk, 2 fyldige salater, 2 dips og hjemmebagt brød.
I prisen er postevand inkluderet, men du kan også tilkøbe drikkevarer, herunder øl, vin, sodavand, kaffe eller te. Til dessert kan du forkæle dig selv med dagens hjemmebagte kage.
Hvis du tager børn med, er der også en børnevenlig menu, der inkluderer pasta med kødsovs til 55 kroner eller en børnepose med pølsehorn, juice, frugt og en snack til 45 kroner. Dog er det kun muligt at tilkøbe den børnevenlige menu i indgangen.
Du kan være sikker på, at det er lækkert og ordentligt mad, du får serveret hos DGI-huset. Her kan de nemlig bryste sig af en række certificeringer, herunder økologisk sølvmærke, elitesmiley og Green Key. Og vigtigst af alt er der hver uge en ny menu, så der altid er noget nyt og spændende at kaste sig over.
En hyggelig aften i DGI Huset

Fællesspisning i DGI Huset er en hyggelig aften med god mad, venligt personale og en dejlig atmosfære. Vi har hos Tip Aarhus allerede deltaget i arrangementet og var meget tilfredse med vores oplevelse.
Menuen på aftenen inkluderede bryst af kalkun med salvie og parmaskinke samt carpaccio af røget tun med nye løg. Salaterne bestod af små tomater, basilika, chili og feta samt en salat af vintergrønt og røde bønner. Der var også friskbagt brød og hummus, og desserten var en lækker creme fraiche kage med hindbær- og chokoladedrys.
Er du også fristet af den lækre menu og det hyggelige koncept? Så køb din billet og nyd en dejlig aften med venner og familie.