Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Er du sober curious? Guide til Aarhus’ lækreste alternativer til alkohol

Afholdenhed trender. Eller, ikke helt, for den nye sober curious-bølge er hverken sur pligt eller striks afholdenhed. Den handler nemlig om et sundere forhold til alkohol. Du har måske prøvet at holde en såkaldt ”hvid måned” eller tømmermænds-ramt forbandet al spiritus langt væk? Særligt ovenpå december, hvor der har været ekstra kort mellem snapsene, begynder mange at tænke over deres forhold til alkohol. Er du nysgerrig på tendensen, eller leder du bare efter lækre, nye ting, du kan drikke i Aarhus, så læs med her.

Sober-hvad for noget?
Har din yndlings cocktailbar fået flere virgin drinks og mocktails på menuen? Det er slet ikke tilfældigt. Det trender nemlig, at være sober curious (ædru nysgerrig), og det har mange af de aarhusianske barer opdaget. Er du sober curious, så tænker du mere over hvordan og hvad, du drikker. Og ikke mindst hvorfor.

Nedenfor kan du se en oversigt over vores yndlingssteder med alkoholfrie alternativer.

Force Majeure

Sober Curious - Force Majeure
Foto: Force Majeure

Hos Force Majeure gør de en dyd ud af at skabe lækre drikkevare, som ikke bare skal være en kedelig erstatning til alkohol. Her kan du købe alkoholfrie cocktails på dåse til 40 kr. stykket som nemt kan tages med til den næste privat-fest. Du kan også få en drink direkte i baren, hvor de gerne mikser noget helt nyt sammen til dig.

Hvor: Borggade 5
Læs mere her

Two Socks

Sober curious - Two Socks
Foto: Two Socks instagram

Er du nysgerrig på et liv med mindre alkohol, men kan slet ikke se, hvordan du skal undvære din elskede G&T? Frygt ikke. På Two Socks kan du få den helt uden alkohol. Og hvor det ikke bare er en ren tonic, som mormor drak den. De har flere forskellige slags alkoholfri gin, som du kan prøve med forskellige tonics eller bare nyde helt rent.

Hvor: Klostertorvet 4
Læs mere her

Gedulgt

Sober curious - Gedulgt
Foto: Gedulgt Facebook

Skal det virkelig være fint, så er det cocktailbaren Gedulgt, du skal lede efter. Denne populære og ikke længere så gemte perle har byens lækreste cocktails. Også uden alkohol. Her bliver der virkelig kredset for dine smagsløg med originale alkoholfrie cocktails, som er alt andet end halvhjertede kopier.

Hvor: Fredensgade 41
Læse mere her

Mikkeller

Sober curious - Mikeller
Foto: Mikeller Facebook

Når du bare har brug for en fadøl, skal du tage på Mikkeller. Du behøver nemlig ikke undvære fredagsøllen med vennerne, bare fordi du ikke gider at bruge hver lørdag med hovedpine. De har både flaske øl og fadøl med meget lidt eller ingen alkohol.

Hvor: Jægergårdsgade 61
Læs mere her

St. Pauls Apothek

Sober curious - St. Pauls Apothek
Foto: St. Pauls Apothek Facebook

Hvis du er lidt af en feinschmecker og gerne tager din drink med ceviche på siden, så er St. Pauls Apothek helt sikker noget for dig. Her i det gamle apoteks rå omgivelser kan bartenderne servere alle cocktails alkoholfrie. What’s not to like?

Hvor: Jægergårdsgade 76
Læs mere og bestil bord her

RAA Aarhus

Sober curious - RAA Aarhus
Foto: RAA Aarhus

Skal du have gæster, og vil du gerne servere noget ekstra lækkert for dem? Så kan du svinge ind på den emballagefri købmand RAA, hvor de har et hæderligt sortiment af drikkevarer uden alkohol: Sparkling Tea, cider og kombucha. Det er bare et virkelig billigt alternativ fra Aarhus’ nok hyggeligste købmand.

Hvor: Badstuegade 17
Læs mere her

Tilbud i Aarhus

Kolo
Gå All-in på Kolo
Se tilbud
bowl hos jenin
Lækker bowlmenu hos Jenin - A taste of Palestine
Se tilbud
Tivoli Friheden
Sæsonkort til Tivoli Friheden
Se tilbud

I samme kategori

Udeservering (udvalgt billede)
cocktailbarer i Aarhus
Take away i Aarhus
Burger

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Juliette-brunch-1
Udeservering (udvalgt billede)
Det sker april
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.