Efterårsferie i Aarhus
Efterårsferien står for døren, og det er lig med hygge, varm kakao, græskarudskæring og gåture i skoven. Men Aarhus’ byder også på et hav af sjove arrangementer i efterårsferien, arrangementer for hele familien, store som små! Herunder giver vi dig et udsnit af de sjoveste og mest lærerige begivenheder, så I kan dykke ned i kvindekampen, naturen og Harry Potter-filmene.
Husk at der grundet Covid19-restriktioner er adgangsbegrænsninger på mange af arrangementerne, og at du derfor skal bestille billetter i god tid. Kan du ikke få nok af sjove arrangementer? Så læs mere om efterårets begivenheder i vores oktober-guide.
Allehelgen i Den Gamle By

Gådefulde og uhyggelige historier fra en svunden tid. Fortiden byder på et hav af fantasifulde eventyr, overtroiske myter og giftige lægeplanter. I efterårsferien kan I opleve allehelgen i Den gamle by. Her kan I blandt andet høre præsteenken læse højt fra H.C. Andersens eventyr, købe planter på gårdspladsen og nyde en skål varm suppe i cafeen.
Arrangementet i Den gamle by tager forskud på Allehelgensdag, som altid er den første søndag i november. Her skal man mindes de døde, og invitere uhyggen indenfor.
Hvor? Den Gamle By
hvornår? D. 10-18 oktober
Pris? Entré
Den Lille Prins & Sværdet i stenen i Musikhuset

I efterårsferien kommer Den Lille Prins og Sværdet i stenen til Aarhus som teaterstykker! Tag hele familien med i Musikhuset til en levende og uforglemmelig oplevelse.
Den Lille Prins er en familieforestilling med både sang, dans og musik. Teaterstykket er skrevet efter eventyret af Antoine de Saint-Exupéry, og handler om en prins der tager på dannelsesrejse rundt i universet. Han lærer om livet og kærligheden. Teaterstykket har fået massevis af gode anmeldelser, og skulle være sjovt og interessant for både store og små.
Sværdet i stenen er et teaterstykke om Arthur, der som spæd bliver bortført af troldmanden Merlin, og drager ud på en spændende rejse. Rejsen slutter med at Arthur trækker sværdet op af stenen, og bliver landets konge. Forestillingen er krydret med spænding, magi, humor, flotte kulisser og kostumer.
Hvor? Musikhuset
hvornår? Mange forestillinger i efterårsferien
Pris? fra 130 kr.
50 års jubilæum på Kvindemuseet

Rødstrømperne fejrer 50 års jubilæum, og det kan I være med til at fejre i efterårsferien! Her sætter Kvindemuseet nemlig fokus på rødstrømperne, men det hele er fortalt i børnehøjde. Målgruppen er børn i alderen 8-15 år og deres voksne ledsagere.
Der vil blandt andet være mulighed for at opleve særudstillingen “Jernkvinder & Rødstrømper”. I kan også bruge jeres kreative evner, deltage i sjove plakatworkshops og lave jeres egen badge med et personligt statement, som I mener, der skal sættes fokus på i 2020.
Rødstrømperne satte i 1970’erne fokus på ligestilling og kønsroller. Kvinderne gik på gaderne og demonstrerede, og deres ihærdighed og aktivisme skabte store ændringer i samfundet.
Et besøg på Kvindemuseet vil helt sikkert være et hit hos børnene – og det vil samtidig give dem en god forståelse for, hvorfor kvindekampen er så vigtig, og hvad det er for nogle udfordringer vi stadig står overfor i 2020.
Hvor? Kvindemuseet
Hvornår? D. 10-18 oktober
Pris? Børn under 18 år gratis, voksne entrépris på 75 kr., workshop 30 kr. per barn
Halloween i Tivoli Friheden

Er I klar på uhygge, gys og gru? I efterårsferien forvandles Tivoli Friheden til et paradis for hekse, spøgelser, zombier og edderkopper. Her finder I aktiviteter for hele familien, både i dags- og aftentimerne. I kan blandt andet skære jeres eget græskar og opleve lagkagekoncert med Rosa fra Rouladedage. I aftentimerne kan I prøve en tur i Det hjemsøgte hotel eller Delusions-Fabrikken.
Programmet for Halloween i Tivoli Friheden er den perfekte kombination af hygge og uhygge!
Nattens natur på Naturhistorisk museum

Hvad sker der i naturen, mens du sover? I efterårsferien giver Naturhistorisk museum et indblik i nattens natur med sjove workshops og spændende oplæg. I kan blandt andet komme med til en dissektion, hvor I kan se hvordan rovfugle ser ud indvendigt, bygge sjove dyr af genbrugsmaterialer eller gå på skattejagt i udstillingerne.
Efterårsferie i Væksthusene

Har I ikke planer om at rejse sydpå i efterårsferien, men savner I alligevel varme og tropisk klima? Så skal I besøge væksthusene og botanisk have, hvor der er rig mulighed for at få varme i kroppen og sved på panden. I efterårsferien er der tema om planter og natur, og I kan derfor både opleve spændende planter fra hele verden, se sommerfuglene i Tropehuset og spille plantebingo.
Hvor? Aarhus væksthusene og botanisk have
hvornår? D. 10-18 oktober
Pris? GRATIS
Harry Potter i Øst for Paradis

Wingardium leviosa! Øst for Paradis har tryllet med programmet, og derfor viser de i efterårsferien alle Harry Potter-filmene. Èn om dagen fra den 10. til den 17. oktober. Er du kæmpe Harry Potterfan, eller har du endnu ikke fået set de ikoniske klassikere, er det bare med at bestille billetter. Det samme gælder for dig, der mangler at se en enkelt eller to – filmene bliver kun bedre af at blive vist på et stort biograflærred.
Hvor? Øst for Paradis
hvornår? D. 10-17 oktober
Pris? 85 kr. per billet
Efterårsferie på Antikmuseet

Antikmuseet slår også dørene op for en masse børnevenlige aktiviteter i efterårsferien. Fra mandag til torsdag kan I deltage i en skattejagt rundt omkring på museet, ‘finde fire fejl’ på skulpturerne, lave jeres egen plakat og forme deres egen gipsfigur. Via de mange udstillinger på museet, er der helt sikkert også mulighed for at blive klogere på oldtidens græske og romerske samfund, og det er måske ikke kun familiens yngste, der kan lære noget nyt.
Hvor? Antikmuseet
hvornår? D. 12-15 oktober
Pris? GRATIS
DinnerDays – kvalitetstid for de voksne

Efterårsferie bliver af mange kaldt for børnenes ferie, og det afspejles også i ovenstående begivenheder. Men efterårsferien byder også på en lang arrangementer for voksne, og et af dem er DinnerDays.
I uge 42 er der mulighed for, at afprøve Aarhus’ lækreste restauranter til fordelagtige priser. De fleste restauranter tilbyder 3 retter for kun 210 kr., og I Aarhus’ kan du blandt andet tage til DinnerDays hos restaurant Et, Anker, Atrium, eller Gäst. Hos Tip Aarhus har vi gjort DinnerDays ekstra nemt for dig, og i denne artikel finder du links til bestilling hos flere af Aarhus’ bedste restauranter.