Søg
Close this search box.

Aarhus Ø – Din guide til den spirende bydel

En ny bydel i konstant og rivende udvikling. Aarhus Ø er Aarhus’ spirende bydel, med et pulserende kulturliv, der er i konstant udvikling. Det er bestemt ikke uden grund, at tusindvis af Aarhusianere allerede har forelsket sig i øen, som er omgivet af vand, en helt fantastisk udsigt, og masser af fede muligheder for vandsport.

Vi giver dig herunder en guide til Aarhus Ø! Men som nævnt er øen i konstant udvikling, så tip os endelig hvis vi mangler din yndlingscafé, dit yndlings badespot eller andre oversete ø-perler.

Læs også: 6 x sushi take away i Aarhus

Bassin 7 og Havnebadet

Billede: Bassin 7’s Facebook-side

‘Et åndehul i dagligdagen’, der bedst kan sammenlignes med en charterferie i Sydeuropa. Bassin 7 er det nye mødested for hele Aarhus, og du finder derfor altid et hav af afslappede aarhusianere, der nyder en kop kaffe, en is eller blot en solstråle.

Langs den nye ø-promenade smelter kulturliv, byliv, ø-liv og havneliv sammen. Går du en tur ned ad promenaden finder du flere mad- og drikkeboder, is-boder og kaffe-boder, og der er også rig mulighed for at prøve kræfter med wakeboarding.

Du finder blandt andet Hansens is, Street Coffee og Letz sushi. Du finder også Teatret Gruppe 38, som byder på spændende teaterforestillinger.

Havnebadet

Billede: Bassin 7’s Facebook-side

Fra Bassin 7 har du adgang til Havnebadet, et stort område med plads til solglade aarhusianere. Det perfekte badested for dig, der ikke magter sand, men gerne vil have saltvand i håret.

Havnebadet består af et 50 meter bassin, et børnebassin med skrå bund, et bassin til juniorer, et springbassin og to saunaer. Der er også særskilte dame- og herre omklædningsrum med skabe, samt gode toiletfaciliteter. Der er noget for enhver smag, både til de yngste vandhunde, og de ældste, der søger spænding i udspring.

I vintermånederne er saunaen et hit, og du kan læse mere om adgangen til vinterbadning på Aarhus Ø og melde dig ind i vinterbadeklubben her.

Adresse: Bassin 7, 8000 Aarhus C

Aarhus Lystbådehavn

Efter en hård og stressfyldt dag, holder jeg af en gåtur ved Aarhus Lystbådehavn, som ligger i naturlig forlængelse af Aarhus Ø. Her er glade bådejere i gang med bådprojekter, og fra promenaden, er der mulighed for at nyde synet af de mange forskellige både. Promenaden er tilmed udstyret med bordebænke-sæt, og er derfor et oplagt sted til en familieudflugt.

Adresse: Fiskerivej 8, 8000 Aarhus C

Cafeer, restauranter og spisesteder

Billede: KP5’s Facebook-side

Selvom der endnu ikke er mange cafeer, restauranter og spisesteder på øen, kan du sagtens få både sushi, pizza og andre delikatesser. Herunder får du et udpluk.

MIIB Bageri og delikatesse

Friskbagt surdejsbrød og håndlavede kager. Der er masser af lækre delikatesser bag disken i MIIB Bageri. Ud over at være Aarhus Øs lokale bageri, tilbyder madmarkedet kaffe, pizza, smørrebrød, sandwich og salater. Sving forbi inden morgenkaffen, eller køb en to-go-kaffe til din gåtur.

Adresse: Mariane Thomsens Gade 1, 8000 Aarhus

Taiyaki

Spacy japansk is hos Taiyaki. Byt den klassiske italienske sorbet ud med en japansk fiskelignende is. Med indbagt nutella og cremet softice, kan det næsten kun være en succes.

Adresse: Irma Pedersens Gade 27, 8000 Aarhus

Charm

Lækker, frisk sushi eller god autentisk pad thai. Charm er Aarhus Ø’s lokale thai-take away, og med gode priser og lækre råvarer, skuffer de bestemt ikke.

Adresse: Mariane Thomsens Gade 4B, st, 8000, 8000 Aarhus

KP5

Med udsigt over havnefronten ved Aarhus Lystbådehavn finder du brasseriet KP5. Restauranten byder på fransk inspirerede retter, inspireret af sæsonnen og med fokus på friske, lokale råvarer.

Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus

Ghrelin

Subline, delikate madoplevelser og flotte omgivelser – dét får du hos Ghrelin. Den luksuriøse restaurant Gherlin er perfekt til en date eller en fejring. På menukortet finder du kammuslinger, tatar, caviar og andre gourmet delikatesser.

Adresse: Bernhardt Jensens Blvd 125, st, 8000, 8000 Aarhus

Substans

Smag på michelin-stjernen. Substans ligger centralt placeret på Aarhus Ø, og serverer også overdådig gourmetmad. Fra 2015 til 2019 blev de tildelt én stjerne i michelinguiden, og restauranten er specielt kendt for sine det solide håndværk og de gode, økologiske råvarer.

Adresse: Mariane Thomsens Gade 2 F, 11.1, 8000 Aarhus

Havnær

En symbiose af havudsigt, sublim kogekunst og nærvær. Havnær er en helt ny restaurant på Aarhus Ø, som byder på nordiske og franske madoplevelser. I deres sortiment finder du blandt andet masser af frisk fisk. Vi har tidligere skrevet om Havnærs Skaldyrsfestival, og er du hurtig, kan du måske nå at bestille bord!

Adresse: Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C

Arkitektur

Billede: Unsplash

Går du en tur på Aarhus Ø, vil du uden tvivl blive imponeret over de mange flotte og sjove bygninger. Aarhus Ø byder på masser af ikonisk arkitektur. Nye, spændende og eksperimenterende bebyggelsesformer karakteriserer allerede det nye byområde.

Blandt det mest kendte byggerier er Isbjerget, som med den hvide facade, og de karakteristiske blå altaner, allerede er blevet et af Aarhus Øs varemærker. Derudover er de i fuld gang med at bygge Lighthouse, et 142 meter højt tårn som med en unik placering på spidsen af Aarhus Ø, skal markere dét punkt hvor byen og havet møder hinanden.

Hold dig aktiv med vandsport og gym

Surfing Aarhus
Billede: Unsplash

Aarhus Ø er i særdeleshed kendt for de mange fede vandsportsaktiviteter. Fra øen kan du både sejle i sejlklubberne, prøve wakeboarding, svømme i det åbne vand, spille basket på multibanen og træne i de udendørs træningsområder. Ved at gå en tur på øen, kan du selv finde frem til multibanen ved MIIB Bageri, eller de små skjulte træningsområder, men herunder giver vi dig et overblik over nogle af de sejl- og vandsportklubber, der holder til på Aarhus Ø.

Vandsport og surfing

Vil du prøve wakeboarding, vandski, SUP eller paddle board?

  • Aarhus Watersports Complex
  • Surf Agency

Sejlads

Ohøj, lever der en sejler indeni dig? Aarhus Ø har super god sejlfaciliteter, og gode rummelige lokaler.  

  • Aarhus Sejlklub

Havkajak og kano

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med havkajak eller kano? Perfekt til tursejlads eller som træningsform.

  • Aarhus Kano og Kajakklub
  • Kajak-, vandsports- og kanoklubben GoPaddle, Aarhus

Læs også: Guide til de 5 bedste cocktailbarer i Aarhus

Tilbud i Aarhus

Croissant Krone
Prøv den overdådige Croissant Krone
Se tilbud
Indisk restaurant - Aarhustilbud
Restaurant Indisk - Bliv mæt for 55 kroner
Se tilbud
Spiselauget
Fem delevenligheder på Spiselauget
Se tilbud

I samme kategori

Italienske restauranter aarhus
Det sker marts
Street food aarhus (3)
Kinesisk mad

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Frisør Aarhus
Juliette-brunch-1
koncerter i Aarhus

Forsiden netop nu

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Mikkeller, Aarhus. Bingo
Italienske restauranter aarhus
Teatret Svalegangen
Front Sushi i Aarhus
Det sker marts
Udvalgt billede

Mest læste

Det sker i Aarhus

Teatret Svalegangen
Det sker marts
Udvalgt billede
Street food aarhus (3)

Mad og drikke

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Italienske restauranter aarhus
Front Sushi i Aarhus

Kultur og musik

Teatret Svalegangen
minigolf i aarhus
No regrets
Keramik_Clubcurious_Aarhus_Frontl-berne

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.