f

Get in on this viral marvel and start spreading that buzz! Buzzy was made for all up and coming modern publishers & magazines!

Fb. In. Tw. Be.
Steg flæsk

Stegt flæsk er den danske nationalret, og i Aarhus finder du et hav af kroer, cafeer og restauranter, som har stegt flæsk på menuen. Jeg har været på jagt efter den bedste stegte flæsk i byen – og fundet frem til, at nedenstående udbud af aarhusiansk flæsk er værd at besøge, men af forskellige årsager. 

 

Havnens Perle 

Dagmar Petersens Gade 1, 8000 Aarhus C

Er du på udkig efter billig flæsk? På Aarhus’ havn, helt ude hvor kragerne vender, finder du grillbaren Havnens Perle. Havnens Perle er kåret til byens bedste pølsevogn og har samtidig vundet prisen for “Danmarks Bedste Bøfsandwich”. 

De mestrer dog ikke kun pølser og bøfsandwich – Havnens Perle er også aldeles gode til at lave klassisk stegt flæsk med kartofler og persillesovs, og du kan få det for sølle 95 kroner. 

Havnens Perle er en grillbar, og ikke en restaurant – derfor bryder de ikke hyggeskalaen, men måske du kan gå på kompromis med komforten, når det kommer til god, billig stegt flæsk?

 

Klokken

Mindegade 6, 8000 Aarhus C

Er du på udkig efter en lidt mere luksuriøs oplevelse, skal du tage på restaurant Klokken. Klokken serverer klassiske danske retter, og foruden stegt flæsk kan du få danske retter som stjerneskud, pariserbøf, boller i karry og bøfsandwich. Deres signaturret er dog stegt flæsk – og her kan du få stegt flæsk ad libitum til 189 kroner. Flæsken er sprød, saftig og skiverne tykke, og den bliver serveret med små kartofler, syltede rødbeder og persillesovs. Klokken er bestemt et besøg værd for dig der elsker stegt flæsk. 

 

Den Lille Kro

Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C

Onsdagsflæsk! Hos Den Lille Kro kan du opleve en aarhusiansk klassiker: Onsdagsflæsk. For kun 125 kroner kan du hver onsdag få stegt flæsk ad libitum. Og flæsket er ikke kun billig – men samtidig velsmagende. Den bliver serveret med hvide kartofler, persillesovs, hjemmesyltede rødbeder, hjemmelavet agurkesalat og hjemmelavet sennep. Samtidig er Den Lille Kro super hyggeligt. Der er en charme over kroen, og med de gamle møbler, levende lys og flotte porcelæn, skaber Den Lille Kro en vaske ægte krostemning. 

Kan du ikke vente til onsdag, med at gå i flæsket på Den Lille Kro, kan du få stegt flæsk ad libitum alle ugens dage til 179 kroner. 

 

Pinden

Skolegade 29, 8000 Aarhus C

På restaurant Pinden kan du besøge de hyggelige værthusagtige lokaler for en omgang stegt flæsk – men den danske nationalret kan også komme til dig. Der er nemlig mulighed for selskaber/arrangementer ved Restaurant Pinden både i og ud af huset. 

Når flæsken bliver serveret er stemningen i top, og du kan altid få et glas god rødvin eller en øl til din stegte flæsk. Prisen er lidt i den dyre ende, men til gengæld får du det ad libitum til 189 kroner. Serveringen er klassisk med kartofler, persillesovs og hjemmelavede syltede rødbeder. 

 

Restaurant Europa

Havnegade 28, 8000 Aarhus C

Med udsigt over den nye smukke havnefront, finder du Restaurant Europa. Her serveres “herlig dansk mad suppleret med en kold øl, hjemmelavet kryddersnaps eller et godt glas vin”. Og på menukortet finder du naturligvis stegt flæsk ad libitum til en pris af 175 kroner. 

Restaurant Europa ligner på mange måder de øvrige aarhusianske kroer og restauranter, som sælger stegt flæsk, men det gør bestemt ikke deres flæsk mindre fantastisk. De bestræber sig på at lave ALT fra bunden, så det hele er hjemmelavet – så ønsker du at opleve en helt hjemmelavet version af retten, er det her, du skal gå hen.

 

Raadhus kafeen 

Søndergade 3, 8000 Aarhus C

Raadhus Kafeen er en af byens ældste spisesteder og emmer af charme. Kafeen har lavet dansk mad siden 1924, og derfor må man sige, at der ligger stor erfaring i cafeen. Ønsker du at drage tilbage til før 2. verdenskrig, er det altså her, du skal nyde din stegte flæsk. Du kan få en servering stegt flæsk med hvide kartofler og persillesauce til 149 kroner.  

 

Find også inspiration i vores andre artikler, med mad tips på cafeer og restauranter i Aarhus.

Jeg elsker at opdage nye inspirerende sider af Aarhus, uanset om det er en intimkoncert på Radar, en filmvisning i Domen eller en gastronomisk oplevelse i kælderen ved Klostergrønt. Jeg håber, at du vil med på opdagelse og lade dig inspirere af Aarhus’ mange sjove og unikke muligheder.

Eline@tipaarhus.dk

Privatlivspolitik